Her den anden dag lavede min mor og jeg de her lækre bananmuffins med mini chokolade bar', Mange af mine veninder spurgte efter hvilken opskrift vi havde brugt. Derfor tænkte jeg at jeg kunne lægge den ud her, da vi selv havde lavet opskriften :-) De smager rigtig godt og
er nemme og hurtige at lave!
20 stk. afhænging af størrelse
bagetid 15. min
3 æg
175 g sukker
2 tsk vaniljesukker
250 g hvedemel
3 tsk bagepulver
140 g smør
3 modne bananer
ca 20 mini bar'
ca 20 muffinsforme
Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Bland hvedemel med bagepulver og si det i æggemassen, på den måde kommer der ikke klumper i dejen. Smelt smørret og rør dejen sammen med moste bananer.
Fordel dejen i muffinsforme og hak 1 mini bar i ca 6 stykker, ved at først hakke dem i 3 stykker og så bagefter skære den over på midten, sådan at der bliver 6 små stykker. Altså så der kommer én hel mini bar i hver muffin.
Bag dem midt i ovnen i ca. 15 min.
Bon appetit <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar